(Foto: Tom Van Cakenberghe)

Vores centrale programmer i indsatsen mod fejlernæring

At komme fejlernæring til livs er komplekst. Både når det gælder årsag og konsekvens. Fordi fejlernæring påvirker så mange aspekter af et barns liv, arbejder vi konkret i klinikken med alle tilknyttede problemstillinger. Det er alt fra oplysning om ernæring (hvad er fx et nærende måltid for et lille barn) til hygiejne, høreprøver og korrekt behandling af infektioner, hensigtsmæssig amning over længere tid, handicap og meget mere. Vores tre centrale programmer i indsatsen mod fejlernæring er:

  • Mødregrupper – oplysning og hjælp til selvhjælp
  • Outreach camps
  • Hjemmebesøg (pilotprojekt fra 2016)

Nepals første mødregrupper – rådgivning og hjælp til selvhjælp

I 2014 startede vi et unikt forsøg med at etablere Nepals første mødregrupper. Baggrunden var de mange alvorlige helbredsproblemer hos små børn, som vi desværre så igen og igen på vores outreach camps. Gruppernes form og aktiviteter er tilpasset nepalesiske behov. Fx mødes kvinderne ikke som i Danmark hjemme hos mødrene men ugentligt på klinikken. Her er der lys, varme og rindende vand. I modsætning til de fleste hjem.

Det vigtigste formål med grupperne er at give mødrene de rette redskaber til at bekæmpe fejlernæringen. Lægerne får samtidig mulighed for at måle og veje børnene og indhente vigtige data om deres løbende udvikling. Udsatte børn med tegn på akut fejlernæring får straks kosttilskud. Det nepalesiske personale underviser løbende i vigtige færdigheder som amning, korrekt behandling af mellemørebetændelser, basal hygiejne og meget mere. På væggen i fælleslokalet har en lokal maler visualiseret mange af disse ting, da mange af kvinderne er analfabeter.

Mødrene deler åbent erfaringer og problemer med hinanden. Herefter kan de dele deres viden videre til andre kvinder på fabrikken eller i landsbyen. Denne færdigheds- og vidensdeling kvinde til kvinde er helt afgørende for at udbrede kendskab til fejlernæring, da mange sjældent har adgang til en klinik.

Mødregrupperne er blevet en klar succes med stor tilstrømning. Vi arbejder på at udvikle og udbrede konceptet, så vi kan tilbyde et omfattende mor/barn sundhedstilbud – potentielt også til andre dele af Nepal.

Vi håber at have 55 mødregrupper i 2016 med 15-25 deltagere i hver. Målet er at udvide klinikkens åbningstid fra to til fire dage om ugen, så vi kan tilbyde mødregrupper alle dage.

Hvorfor er det så vigtigt at undervise i helt basale ting som fx kost og hygiejne?

Klinikkens ene læge Ram Krishna Chandyo forsker ud over sit klinikarbejde også i fejlernæring. Som han ser det, er mange helt grundlæggende sundhedsinformationer gået tabt i Nepal de sidste 20 år. I den periode har landet har oplevet massive forandringer. En voldsom borgerkrig satte i 10 år fra 1996 til 2006 både institutioner og hverdagsliv ud af spil. Politisk befinder landet sig stadig i en meget skrøbelig overgangsfase med politiske spændinger.

Bevægelsen fra land til by har også gjort, at unge mødre i byerne ikke har haft ældre kvinders brugbare viden lige ved hånden. Pga. manglende skolegang og et tyndslidt offentligt sundhedssystem er ny viden om ernæring under graviditet og til spædbørn ikke kommet bredt ud. Udviklingen giver samtidig mulighed for at udskifte traditionel, nærende grød med sød te og kiks fyldt med sukker uden næringsindhold.

Nogle gamle og uhensigtsmæssige skikke hænger ved og hjælper ikke børnene ifølge Dr. Ram – som fx at oliere ørerne hos de nyfødte. Børnene holdes inde de første måneder af deres liv. Det betyder, at deres sarte luftveje bliver udsat for stærk røg fra madbålet. Barnet får ikke frisk luft, da mange lokalt tror, at vinden udendørs giver forkølelse og andre infektioner.

Samtidig er der en tendens til at bruge meget stærk medicin til at behandle små ting – flere undersøgelser viser, at mange i Asien er blevet immune overfor visse typer penicillin.

Endelig lever mange små samfund i Nepal ret isolerede på landet og i bjergene. Her er kun nødtørftig adgang til lægehjælp og ny viden.

Vi laver outreach camps til sårbare kvinder og børn

Hvad er en outreach camp? På grund af Nepals isolerede landsbyer, og et mangelfuld transport- og sundhedsvæsen, arbejder rigtig mange sundhedsfolk i landet med de såkaldte outreach camps. Det indebærer typisk, at klinikkens personale kører ud og stiller op en hel dag i en landsby eller på en skole i området. Med denne synlighed kommer vi også i kontakt med mennesker, som måske ellers ikke har hørt om os.

Vores fokus er mor/barn sundhed med særlig blik på fejlernæring og følgerne af nedsat immunforsvar. Ofte kombinerer vi undersøgelser for den enkelte med fælles undervisning i fx hygiejne og tandbørstning. Når det er muligt medbringer vi fx hørespecialister for at behandle konsekvenserne af børnenes mange mellemørebetændelser. Vi underviser også lokale lærere i at være opmærksomme på tegn på fejlernæring.

Hver outreach camp kommer direkte i kontakt med mellem 50-200 mennesker, og vi planlægger typisk 2-4 camps pr. måned.

Opsøgende arbejde hos sårbare fabriksarbejdere og deres børn

Tusindvis af kvinder knokler på de lokale tæppe- og murstensfabrikker omkring Kathmandu. Arbejderne er de fattigste migranter fra andre dele af Nepal. Deres boliger er små skure ved fabrikkerne med mangel på rindende vand og toiletter. Dvs. at det med nyfødte kan være vanskeligt at opretholde god hygiejne. Manglen på sanitet øger risikoen for alvorlig diarré hos spædbørnene. Fabriksarbejderne går også på arbejde kort tid efter fødslen, så fx amning kan være et problem.

Klinikkens sundhedsarbejdere er hele tiden på opsøgende arbejde her for at opbygge tillid og udbrede kendskabet til både klinik og mødregrupper. Uden pasningsmuligheder med familien i en helt anden landsdel, og med få transportmidler, har de også svært ved at få mulighed for at komme til læge.

Hjemmebesøg – knæk fejlernæringskurven

Fra 2016 vil vi etablere en forsøgsordning med hjemmebesøg hos nogle af de mest sårbare kvinder. En ordning, der er nødvendig for at knække den kedelige fejlernæringskurve, da mange kvinder følger en skik med ikke at gå ud med deres barn de første måneder af barnets liv. Et stort antal kvinder, som fx sæsonarbejderne på tæppefabrikkerne, har heller ikke ressourcer til eller mulighed for at opsøge et lokalt sundhedscenter.

Med hjemmebesøg bliver der mulighed for at følge børnene i de første 1000 dage af deres liv. De afgørende år for at sikre et sund og raskt barn uden fejlernæring.

I Danmark følges det enkelte barn i sine første mange leveår af hhv. sundhedsplejersken og praktiserende læger. 12 leveår af barnets bog med alle essentielle sundhedsoplysninger. I Nepal findes der ingen oversigt over det enkelte barns sundhed.

Lægerne på vores klinik vil nu arbejde med at systematisere indsamlingen af oplysninger på det enkelte barn. Foreløbig er tanken, at oplysninger om vægt osv. skal knyttes til vaccinationskortet, da vaccinationer i området fungere godt.

Med ordentlig data vil det være muligt at samle informationer om, hvordan vi knækker kurven mest hensigtsmæssigt.

Det er ofte et lotteri for den enkelte nepaleser, hvad der måtte være af sundhedshjælp til dem og deres børn. Nogle steder er der hjælp at få til en hel masse, mens der andre steder er få muligheder. Regeringen har anbefalinger på fx post natal visits, men de finder tit ikke sted. På de lokale sundhedscentre, hvor kvinderne typisk føder, er der heller ikke nogen form for rådgivning, når barnet først er født.