(Foto: Tom Van Cakenberghe)

Fejlernæring – Den stille katastrofe i Nepal

Fejlernæring larmer ikke som et jordskælv eller en Ebola epidemi. Det er den stille hverdags katastrofe, som er en direkte underliggende årsag til mange børnedødsfald i Nepal og endnu flere forkrøblende sygdomme.

Fejlernæring venter ikke på nogen. Den kræver sine ofre hver dag. Fejlernæring i Nepal er det triste resultat af et væld af sammenfaldende problemstillinger: store sociale omvæltninger, et forældet landbrug, et haltende sundhedsvæsen, fattigdom, nedbrudte fælles institutioner, traditioner og meget mere. Nepal arbejder nationalt med at bekæmpe fejlernæring på tværs af sektorer, men der er meget lang vej igen og store huller i forebyggelses- og behandlingsarbejdet. Det gigantiske jordskælv i 2015 har sat det arbejde år tilbage. Nepal er i forvejen et af verdens fattigste lande med meget kedelige statistikker, når det gælder levealder, fejlernæring og generelle levevilkår.

Vi kan via vores klinik årligt hjælpe i hundredvis af børn med at få en god start i livet, så de ikke rammes af fejlernæringens mange følger og senere bivirkninger.

De livstruende konsekvenser af fejlernæring

Over 41 % af børn i Nepal under fem år er fejlernærede. Mange er kronisk fejlernærede, hvilket har fatale konsekvenser.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har opdelt fejlernæring i to store kategorier: ”wasting” og ”stunting” – begge er udbredte i Nepal.

  • “Wasting” eller akut fejlernæring kan opstå og udvikle sig på forholdsvis kort tid. Denne tilstand kan man gøre noget ved og giver ved hurtig indgriben ikke livslange skader.
  • “Stunting” derimod, resultatet af kronisk fejlernæring, udvikler sig gradvist hen over barnets første 1000 dage. Ud over en unormalt lav højde, betyder tilstanden et tab af både fysiske og kognitive evner, som desværre er uoprettelige. De ramte børn får indlæringsvanskeligheder for resten af livet.

Udadtil kan børnene for det utrænede øje se ret almindelige ud. Men bag et normalt udseende kan der gemme sig et meget nedsat immunforsvar pga. fejlernæring. Et nedsat immunforsvar gør børnene sårbare overfor alle mulige sygdomme. Når en baby med nedsat immunforsvar får diarré pga. dårlig hygiejne og mangelfuld adgang til rent vand, bliver barnet meget svækket. Infektioner som mellemørebetændelse er helt almindeligt blandt børnene og bliver ofte fejlbehandlet, overbehandlet eller slet ikke behandlet. Det kan lede til kronisk høretab.

Det er derfor helt afgørende at skabe bevidsthed om fejlernæring, så man kan skride hurtigt og forebyggende ind. Skal fejlernæring standses, kræver det, at mor og barn får ordentlig ernæring fra starten af graviditeten til barnet er omkring tre år – de første 1000 dage. Mødrene er de vigtigste at få god kontakt til fra starten af graviditeten.

Fejlernæring sinker/hæmmer et lands udviklingsmuligheder

For det enkelte menneske er fejlernæring en katastrofe, som vi i Chimalaya Charity vil gøre alt for at bekæmpe. Men omfanget af fejlernæring påvirker også selve Nepals udviklingsmuligheder. De mange afledte og livslange følgesygdomme, som fx handicap, diabetes og hjertekarsygdomme, har et fattigt land som Nepal ingen ressourcer til at behandle.

Ifølge Verdensbanken kan et lands bruttonationalprodukt falde med op til 3% hvis en stor del af befolkningen har reducerede indlæringsmuligheder pga. fejlernæring.